preload spinner

Stormglas og Galilei

Stormglasset er et pålideligt barometer. Alle der har et, vil dagligt konsultere det, for at få belyst vejrudsigten for det kommende døgn.
Andre bruger det til at forudsige, hvornår fiskene vil bide! Uanset anvendelsen hersker der ingen tvivl om, at stormglasset virker.
Stormglasset er en meget værdsat brugsgenstand, og er ofte brugt som gaveide. 

preload spinner
{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Ingen har dog til dato kunnet give en videnskabelig forklaring på hvorfor stormglasset virker. Admiral Fitzroy, direktør for det britiske meteorologiske institut, mente, at det var statisk elektricitet fra de felter, som omgiver os. En revolutionerende tanke på den tid!
Man får den største udnyttelse ved at anbringe Stormglasset et køligt sted, f.eks. i et nordvendt vindue, eller i en båd. OBS! Instrumentet tåler IKKE frost.  Som navnet siger, skal man hovedsageligt lægge vægt på information om stormfuldt vejr et døgn eller to fremme.
Helt erstatte barometret kan et stormglas dog ikke - det kan supplere det. Husk altid at lytte til vejrudsigten!
Stormglasset er en meget værdsat brugsgenstand, og er ofte brugt som gaveide. 

1. Bregnelignende krystaller dannes = koldt og stormfuldt
2. Bregnelignende krystaller forsvinder = varmere og bedring i vejret
3. Stjernekrystaller daler ned = frost, evt. med sne
4. Krystaller overalt i væsken = udsigt til regn
5. Væsken helt klar = fint og tørt vejr

Bregnekrystallerne står højest i den side vinden kommer fra.

Vejrglasset er også et barometer, men i stedet for stormglassets krystaller ser man på væsken om den stiger eller falder. Falder væsken i den store beholder, er der højtryk, og stiger væsken, er der lavtryk. Når væskens mængde ændrer sig, er der vejrskifte på vej.

Galileo opdagede, at væskens volumen ændres med temperaturen. Kendt som "far til avanceret videnskab", gjorde den berømte italienske videnskabsmand Galileo Galilei (1564-1642) adskillige opdagelser i det 16. århundrede. Blandt dem var en metode baseret på fysikkens love, hvor væskens tæthed udvides eller trækker sig sammen på grund af temperaturændringer.
Præcis dette fascinerende princip bruges i Galileo-termometeret, hvor flere glaskugler, nøjagtigt kalibreret, flyder i en væske. Væsken i kuglerne, kan være klart eller kulørt. Små metalplader er fastgjort til disse glaskuglerne, hvor forskellige temperaturgrader er stemplet. Vægten af hver glaskugle varierer minimalt, og kuglerne stiger eller falder på grund af den respektive temperaturændring i rummet. Hvis temperaturen stiger, falder kuglerne; hvis temperaturen falder, stiger kuglerne. Den nederste kugle af kuglerne, der flyder højest i termometeret, viser den aktuelle temperatur.

Vejledning til Galileiglas fra Delite:

18°C eller derunder = alle 4 kugler er samlet i toppen
20°C 3 kugler foroven, 1 kugle forneden
22°C 2 kugler foroven, 2 kugler forneden
24°C 1 kugle foroven, 3 kugler forneden
Over 24°C = alle 4 kugler er samlet forneden.

Begge typer instrumenter fås i messing eller rustfrit stål og i ægte dansk håndværk fra danske Delite, og fås også i charmerende kulørte udgaver fra SeaClub.